بِسۡمِ ٱللَّهِ ٱلرَّحۡمَٰنِ ٱلرَّحِيمِ
91:1وَٱلشَّمۡسِ وَضُحَىٰهَا
Ved solen og dens formiddagsglød
91:2وَٱلۡقَمَرِ إِذَا تَلَىٰهَا
Ved månen, når den følger den
91:3وَٱلنَّهَارِ إِذَا جَلَّىٰهَا
Ved dagen, når den lar den lyse
91:4وَٱلَّيۡلِ إِذَا يَغۡشَىٰهَا
Ved natten, når den hyller den inn
91:5وَٱلسَّمَآءِ وَمَا بَنَىٰهَا
Ved himmelen, og Han som bygget den
91:6وَٱلۡأَرۡضِ وَمَا طَحَىٰهَا
Ved jorden, og Han som bredte den ut
91:7وَنَفۡسٍ وَمَا سَوَّىٰهَا
Ved mennesket, og Han som formet det
91:8فَأَلۡهَمَهَا فُجُورَهَا وَتَقۡوَىٰهَا
og utstyrte det med syndighet og gudsfrykt
91:9قَدۡ أَفۡلَحَ مَن زَكَّىٰهَا
Ham går det godt, som holder seg ren
91:10وَقَدۡ خَابَ مَن دَسَّىٰهَا
Ham går det galt, som lar seg forkomme
91:11كَذَّبَتۡ ثَمُودُ بِطَغۡوَىٰهَآ
Thamod fornektet i sin oppsetsighet
91:12إِذِ ٱنۢبَعَثَ أَشۡقَىٰهَا
da den laveste blant dem stod frem
91:13فَقَالَ لَهُمۡ رَسُولُ ٱللَّهِ نَاقَةَ ٱللَّهِ وَسُقۡيَٰهَا
Guds sendebud sa til dem: «Guds kamelhoppe! La den drikke!»
91:14فَكَذَّبُوهُ فَعَقَرُوهَا فَدَمۡدَمَ عَلَيۡهِمۡ رَبُّهُم بِذَنۢبِهِمۡ فَسَوَّىٰهَا
Men de holdt ham for løgner og lemlestet den, og så kom Herren over dem for deres synd, og jevnet dem med jorden
91:15وَلَا يَخَافُ عُقۡبَٰهَا
Han var ikke redd for følgene
Translation: Einar Berg.